JOB

Danseinstruktør søges 

StageFront – Musicalskolen Vejle søger Danseinstruktør

Elsker du at danse, koreografere og undervise i musical, jazz og showdance? Bliver du motiveret af at arbejde med børn og unge? Vil du være med til at styrke StageFront- Musicalskolen Vejle? Vil du gerne have et job i et hyggeligt arbejdsfællesskab, hvor der er højt til loftet og hvor glæde, udvikling og engagement er en del af undervisningen?

StageFront- Musicalskolen Vejle er en musicalskole for børn og unge, hvor vi hver torsdag tilbyder undervisning i sang, dans, drama og musicalperformance. Derudover laver vi en årlig juleforestilling samt et stort afslutningsshow, ligesom vi også optræder til arrangementer, lucia osv.

Vores undervisning er baseret på glæden ved at arbejde med børn og unge, og vi gør alt hvad vi kan for altid at skabe en god energi på holdet og hos den enkelte elev. Derudover styrker vi vores elever til at kunne medvirke i store musicalopsætninger i Danmark og har bl.a. elever med på Horsens Teater, Kolding Festspil og Fredericia Musicalteater.  

Vi søger en danseinstruktør med kompetencer inden for undervisning, dans, koreografi og opsætning af shows samt en underviser, som kan bidrage til at styrke musicalskolens elever i at udvikle sig indenfor dans. Vi søger en underviser som er passioneret omkring sin undervisning og har erfaring med aldersgruppen 7-20 år. Niveauet er begynder og let øvede.


Vi forventer af dig:

  • Du har erfaring med at undervise børn og unge i stilarterne musical, jazz og showdance
  • Du er uddannet danser, danseunderviser, musicalperformer.
  • Du kan koreografere, koordinere og tilrettelægge undervisningen således at eleverne udvikler sig teknisk og kan optræde med forskellige danse til vores shows
  • Du er positiv, engageret og kan indtage et rum med din erfaring, udstråling og dit gå-på-mod
  • Du har lyst til at indgå i et stærkt fællesskab med motiverede børn og unge, som gerne vil udvikle sig, men også gå til en sund fritidsinteresse med fokus på sammenhold og glæde.

Praktisk

  • Du skal undervise 2 hold hver torsdag (undtaget skolernes ferie) Dans 7-11 år fra kl. 17.00-17.50 og Dans 12-20 år fra kl. 18.00-18.50.
  • Sæsonen går fra start september til slut april.
  • Undervisningen foregår på Domus, Ved Sønderåen 1, 7100 Vejle
  • Ansøgningsfrist hurtigst muligt. Du bedes sende en motiveret ansøgning, dit CV samt en lille video med dig selv og noget materiale, du har koreograferet.
  • Send til: info@musicalskolenvejle.com
  • Samtaler afholdes løbende.
  • Timeløn efter aftale ud fra kompetencer og erfaring.

 

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Lea Hansen på 22502961